Løn- og HR-medarbejder søges til Johannes Hages Hus i Nivå
Har du styr på løn, overblik i HR-opgaver og blik for detaljen? Og vil du være en del af en socialpsykiatrisk botilbud, hvor dit arbejde gør en forskel for både kolleger og beboere? Så er du måske vores nye Løn- og HR-medarbejder.
Om Johannes Hages Hus
Vi er et socialpsykiatrisk botilbud for voksne over 40 år med psykiske lidelser som skizofreni, bipolar lidelse og personlighedsforstyrrelser. Her bor 65 mennesker i egne boliger, og vores medarbejdere er til stede døgnet rundt for at skabe trygge, udviklende rammer. Vi er beliggende centralt i Nivå og har nem adgang til offentlig transport.
Stillingen
Vi tilbyder en fleksibel stilling, hvor timetallet kan tilpasses dine ønsker (30-37 timer pr. uge). Du får en central rolle i vores administration og bliver nøglepersonen, der sikrer en stabil og professionel håndtering af vores løn- og personalefunktioner.
Din primære opgave bliver at administrere løn for både fastansatte og afløsere. Dette kræver præcision, struktur og et godt overblik, da mange af vores medarbejdere arbejder i skiftehold med forskellige tillæg. Derudover vil du have ansvar for vigtige HR-opgaver som udarbejdelse af kontrakter, lønplacering og udtræk af personalestatistikker. Din evne til at planlægge og strukturere dine opgaver vil være afgørende for succes i rollen.
Vi anvender systemerne LessorLøn og TimePlan. Kendskab til disse er en fordel, men ikke et krav – det vigtigste er, at du har stærke IT-kompetencer og er lærenem.
Derudover vil du håndtere administrationen af obligatoriske kurser samt praktiske opgaver som oprettelse af personalemails, håndtering af adgangskoder, nøgler og briksystemer. Stillingen er både alsidig og udviklende, hvor du får mulighed for at arbejde selvstændigt, men også i tæt samarbejde med kollegaer.
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring med lønadministration, gerne i en organisation med skiftende arbejdstider og tillæg
- arbejder struktureret og har øje for både detaljer og deadlines
- har kendskab til HR-opgaver og er tryg ved at navigere i personalejura og overenskomster
- er serviceminded, imødekommende og trives i en rolle, hvor du supporterer både ledelse og kolleger
- har flair for IT og gerne erfaring med løn- eller personalesystemer
Vi tilbyder
Du bliver en del af en engageret arbejdsplads med høj faglighed og stor rummelighed – både menneskeligt og organisatorisk. Her er plads til forskellighed, og du bliver mødt med tillid og fleksibilitet i opgaveløsningen.
Derudover tilbyder vi:
- Arbejdsgiverbetalt pension og sundhedsforsikring
- God frokostordning
- Motionsrum
- En aktiv personaleforening
- Gode fysiske rammer og en hverdag i et levende hus med mange fagligheder
Interesseret?
Vi glæder os til at høre fra dig. Johannes Hages Hus samarbejder med CareMatch i rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Carina Nielsen på mail: cn@carematch.dk eller telefon 26244932.
(Grundet sommerferie kan Carina først kontaktes fra den 4. august)
Stillingsannoncen udløber D. 24/08 – 2025.
Der bliver løbende indkaldt til kaffesamtaler hos Johannes Hages Hus, hvorfor der også løbende vil blive indkaldt til jobsamtaler – så send gerne dit CV og ansøgning I dag.
Inden den endelige samtalerunde vil der være et testforløb, som CareMatch står for.
Jobsamtaler forventes afholdt den 27. august 2025.
Referencer indhentes efter aftale.
- Lokationer
- Nordsjælland

Om CareMatch ApS
Siden 2006 har CareMatch rekrutteret mere end 4000 medarbejdere og ledere inden for social-, skole- og sundhedssektoren. I dag er CareMatch vokset til et full-house specialiseret konsulenthus inden for rekruttering, ledelses- og organisationsudvikling.