Økonomiansvarlig med hjerte for økonomi og mennesker
Vil du bruge dine økonomiske kompetencer et sted, hvor der virkelig er brug for dem – og hvor du gør en forskel for både unge og voksne?
Krummebækgaard søger en dygtig og erfaren økonomiansvarlig til en spændende og alsidig stilling i en koncern bestående af tre mindre, men tæt forbundne virksomheder:
- Krummebækgaard ApS
- Værkstedsskolen Krummebækgaard ApS
- Krummebæk Huse
Vi arbejder med uddannelse og sociale tilbud – og har fokus på at hjælpe unge og voksne videre i livet. Det skal du som økonomiansvarlig kunne se meningen med – og have lyst til at understøtte med struktur, overblik og økonomisk ansvarlighed.
Dine opgaver – bredde, ansvar og indflydelse
Du bliver den økonomiske nøgleperson med ansvar for den samlede økonomistyring, administration og rapportering. Du refererer direkte til direktøren og arbejder tæt sammen med Krummebækgaards samlede ledelse og øvrige medarbejdere i en hverdag præget af udvikling og dynamik.
Dine primære opgaver inkluderer:
- Budgetlægning og opfølgning for alle tre virksomheder
- Udarbejdelse af månedlige økonomirapporter og analyser
- Bogføring, debitor/kreditor, fakturering og afstemninger
- Håndtering og vedligeholdelse af kontraktportefølje
- Økonomiske beregninger ved nye projekter og behandlingstilbud
- Fakturering til kommuner og samarbejde med eksterne partnere
- Løbende optimering af økonomiske processer i e-conomic og Danløn
For at lykkes i rollen
Vi leder efter dig, der arbejder struktureret, bevarer overblikket og trives med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde på tværs. Du ved, at præcision og økonomisk ansvarlighed er fundamentet, som en organisation med menneskelige formål bygger på.
Vi forventer, at du:
- Har relevant uddannelse inden for økonomi, regnskab eller revision
- Har solid erfaring med økonomistyring og økonomisystemer (særligt e-conomic og Danløn)
- Kan analysere og formidle økonomiske data klart og præcist
- Har stærke samarbejdsevner og kommunikerer godt på tværs af faggrupper
- Har gennemslagskraft og tager ansvar – men med blik for fællesskabet
- Er nysgerrig, positiv og trives i en hverdag, hvor ikke to dage er ens
En arbejdsplads med mening
Hos os er du ikke bare økonomiansvarlig. Du bliver en del af et hold, der hver dag arbejder for at skabe udvikling og livskvalitet for mennesker med særlige behov. Det kræver, at vi står sammen – og hjælper hinanden.
Vi tilbyder:
- En meningsfuld stilling i en organisation med sociale og pædagogiske formål
- Gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt
- En uformel og tillidsfuld kultur med stor grad af selvstændighed
- Et stærkt og engageret kollegaskab – vi hjælper hinanden, både med stort og småt
- Fleksible arbejdsvilkår og smukke omgivelser på Vestmøn, 10 min. fra Farøbroerne
Praktisk information
Ansøgningsfrist:
Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Krummebækgaard samarbejder med CareMatch om rekrutteringsprocessen.
Har du spørgsmål til stillingen eller processen, kan du kontakte seniorkonsulent Carina Nielsen på telefon 26 24 49 32 eller mail cn@carematch.dk
Rekrutteringsprocessen inkluderer både en kognitiv test og en personlighedstest.
Krummebækgaard beskæftiger i dag ca. 70 medarbejdere og har plads til op til 45 elever og beboere. Vi tilbyder STU, dag- og botilbud, beskæftigelse og behandlingstilbud for unge og voksne. Krummebæk Huse varetager koncernens bygge- og udlejningsaktiviteter.
Mød os på www.krummebaekgaard.dk.
- Lokationer
- Lolland, Falster

Om CareMatch ApS
Siden 2006 har CareMatch rekrutteret mere end 4000 medarbejdere og ledere inden for social-, skole- og sundhedssektoren. I dag er CareMatch vokset til et full-house specialiseret konsulenthus inden for rekruttering, ledelses- og organisationsudvikling.
Økonomiansvarlig med hjerte for økonomi og mennesker
Indlæser ansøgningsskema