HR-partner med strategisk indsigt og juridisk ekspertise søges til Fonden SEMAI
Er du klar til at opbygge en ny HR-afdeling og være den drivende kraft i udviklingen af strategiske HR-initiativer i en sund virksomhed i vækst?
Har du erfaring med personalejura og strategisk HR, og har du lyst til at samarbejde tæt med direktionen om at skabe de bedste rammer for medarbejdertrivsel, udvikling og vækst? Så er det dig, vi leder efter som vores nye HR-partner hos Fonden SEMAI.
Hvem er vi?
Fonden SEMAI er en socialpædagogisk virksomhed, der støtter sårbare børn, unge og voksne gennem en bred vifte af bo- og undervisningstilbud. Vores vision er at skabe meningsfulde fællesskaber, hvor den enkelte kan udvikle sig i trygge rammer. Den mission har vi stor succes med og SEMAI er i fortsat vækst. Derfor har vi nu brug for en HR-partner, der kan tage ansvar for at opbygge en ny HR-strategi, som kan understøtte vores fortsatte udvikling.
Hvad skal du lave?
Som HR-partner hos SEMAI vil du være en nøglefigur i at drive vores HR-udvikling fremad. Du refererer til driftsdirektøren og vil arbejde tæt sammen med direktionen for at forme og implementere en HR-strategi, der understøtter SEMAI’s langsigtede mål. Derudover vil du få støtte fra en HR-konsulent, som vil assistere dig i at omsætte strategien i daglig praksis. Du skal også yde sparring i HR-regi til vores tætte samarbejdspartnere.
Dine strategiske ansvarsområder:
Strategisk HR-udvikling: Du vil være ansvarlig for at udvikle en HR-strategi, der afspejler SEMAI’s fokus på kvalitet, vækstambitioner og værdier. Du vil identificere og designe HR-initiativer, der fremmer medarbejderudvikling og virksomhedskultur. Desuden får du ansvar for at facilitere og strukturere samarbejdet i arbejdsmiljøorganisationen.
Samarbejde med direktionen: Som HR-partner vil du bidrage til at forme de overordnede forretningsbeslutninger med et HR-perspektiv. Du får ansvar for, at HR-strategien er i tråd med virksomhedens mål og sikre, at vores HR-tiltag understøtter ledelsens overordnede beslutninger.
Organisatorisk vækst og udvikling: I takt med SEMAI’s vækst vil du være ansvarlig for at tilpasse og skalere HR-processer, så de kan understøtte vores fremtidige behov. Det indebærer at designe strukturer, der understøtter teams og afdelinger i deres udvikling, og sikre at medarbejdertrivsel og -udvikling forbliver et fokus.
Forandringsledelse: I en dynamisk virksomhed som SEMAI vil du spille en central rolle i at drive forandringsprocesser, der understøtter vores vækst. Du vil lede implementeringen af nye HR-tiltag, optimere eksisterende processer og sikre, at medarbejderne er godt rustet til at omfavne ændringer.
Juridiske ansvarsområder:
Overholdelse af personalejura: Du vil være ansvarlig for at sikre, at SEMAI altid overholder gældende lovgivning inden for ansættelsesret og personalejura. Det indebærer blandt andet håndtering af kontrakter, rådgivning i juridiske spørgsmål og sikring af vores HR-politikker.
Risiko- og compliance-management: I samarbejde med direktionen vil du få ansvar for at identificere potentielle juridiske risici og sikre, at vi har de rette procedurer og politikker på plads for at minimere risici i forhold til personalehåndtering, GDPR og digitalisering.
Støtte til ledelsen:
Sparring med ledere: Du vil være en betroet sparringspartner for tilbuds- og afdelingslederne i virksomheden og rådgive dem i HR-spørgsmål såsom medarbejderudvikling, teamstruktur, konflikthåndtering og trivsel. Din rolle vil være at sikre, at lederne har de nødvendige HR-værktøjer til at skabe de bedste betingelser for deres teams.
Hvem er du?
Du er en erfaren HR-professionel med stærke kompetencer inden for både strategisk HR og personalejura. Du har erfaring med at arbejde tæt sammen med en ledelse og være med til at forme forretningsstrategier med et HR-perspektiv. Hvis du har erfaring fra en virksomhed, der arbejder med sårbare mennesker, er det en fordel, men ikke et krav.
Du er en god kollega og samarbejdspartner, der tager ansvar og initiativ i både kollegial og arbejdsmæssig sammenhæng. Du bidrager konstruktivt med viden, erfaringer og idéer, og du har en løsningsorienteret tilgang til samarbejdet. Du motiveres af at udvikle dig selv fagligt og menneskeligt.
Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring med HR-strategiudvikling og ledelsesrådgivning.
- Har indgående viden om personalejura, herunder ansættelsesret og kontrakter.
- Har erfaring med forandringsledelse og organisatorisk udvikling i en vækstvirksomhed.
- Trives med at samarbejde tæt med direktionen og tænke langsigtet, samtidig med at du har øje for detaljerne i den daglige drift.
- Er fleksibel og er klar til at tage ekstra fat, når opgaven kræver det.
- Har en konstruktiv og løsningsorienteret tilgang til samarbejdet.
Hvad kan vi tilbyde?
Hos Fonden SEMAI får du en unik mulighed for at opbygge en ny HR-afdeling og være med til at forme HR-strategien fra bunden. Du kommer til at arbejde tæt sammen med direktionen og få indflydelse på vigtige strategiske beslutninger, som skal sikre SEMAI’s fortsatte vækst og succes. Sammen med en HR-konsulent ved din side får du også mulighed for at sætte dit præg på den daglige HR-praksis. Vi tilbyder et dynamisk og meningsfuldt arbejdsmiljø, hvor udvikling, trivsel og samarbejde er i højsædet.
Lyt til vores podcast "Plads til alle" her:
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/plads-til-alle/id1706070573
Se mere om Fonden SEMAI og vores syn på ledelse her:
- www.semai.dk
- https://usercontent.one/wp/www.socialtindblik.dk/wp-content/uploads/2023/06/Hirou-Bayazidi-komprimeret.mp4?media=1686827210
Ansøgningsprocessen
Ansøgningsfristen er D. 7/12 - 2024
Der gennemføres to samtalerunder:
- Første samtalerunde: 12/12 - 2024 i tidsrummet 09:00 - 14:00
- Anden samtalerunde: 17/12 - 2024 i tidsrummet 09:00 - 12:30
Mellem første og anden samtalerunde vil der være et testforløb, som CareMatch står for.
Referencer indhentes efter aftale.
Fonden SEMAI samarbejder med konsulenthuset CareMatch om rekrutteringen. Du kan derfor kontakte Henrik Reumert, direktør i CareMatch, på telefon 26445477 eller mail hr@carematch.dk for yderligere information og dialog om stillingen.
- Fagområde
- Social
- Lokationer
- Nordjylland
Om CareMatch ApS
Siden 2006 har CareMatch rekrutteret mere end 4000 medarbejdere og ledere inden for social-, skole- og sundhedssektoren. I dag er CareMatch vokset til et full-house specialiseret konsulenthus inden for rekruttering, ledelses- og organisationsudvikling.
HR-partner med strategisk indsigt og juridisk ekspertise søges til Fonden SEMAI
Er du klar til at opbygge en ny HR-afdeling og være den drivende kraft i udviklingen af strategiske HR-initiativer i en sund virksomhed i vækst?
Indlæser ansøgningsskema